FAQ

Hvorfor overhovedet kommunikere på flere sprog?
Fordi det giver mening. At være lokal skaber et stærkere brand, tillid, bedre forståelse og booster salg. Det er en investering – ikke en udgift.
 
Er LingoOwl virkelig anderledes?
Sandheden er, at vi ikke er sprogspecialister. Det overlader vi til de rigtige eksperter – alle de dygtige oversættere, korrekturlæsere og editors, vi arbejder med.
Vores speciale er automatisering, stærke communities, platformsteknologi og at levere gode brugeroplevelser.
Derfor påstår vi heller ikke, at vi leverer bedre kvalitet end vores kollegaer. Men vi leverer lige så god kvalitet, til meget lavere pris, med mere fleksibilitet og fuld gennemsigtighed. 
Hvis man smider et venligt og hjælpsomt supportteam med i puljen, får man…LingoOwl!
 
Hvordan signer jeg op?
Det er lige så simpelt som 1-2-3. Du finder et link på forsiden, og derfra guider vi dig hele vejen.
 
Hvad mener I med kostpriser?
Det er det beløb, der går til sprogspecialisterne.
Normen i branchen er, at man får en pris pr. ord. Men det fortæller dig ikke, hvor meget du betaler for selve opgaven, og hvor meget der går til bureauet. Hos os får du et præcist overblik. Vi synes faktisk, det er på høje tid, at branchen committer sig til mere gennemsigtighed. 
 
Hvem er sprogspecialisterne?
De er alle freelancere, der er screenet og udvalgt på baggrund af deres sproglige og faglige specialer. 
 
Hvorfor bruger I freelancere?
Det giver mere fleksibilitet og højere kvalitet, fordi vi kan pinpointe det perfekte match til alle dine opgaver.
 
Hvordan sikrer I kvalitet?
Det er faktisk et mix af flere ting.
Med moderne sprogteknologi handler kvalitet i mindre grad om grammatik og stavning, og i højere grad om at forstå produkt, forretning, kunder og markeder. 
Ved hjælp af AI finder vi det bedste match til din opgave, baseret på specialistens speciale, erfaring og performance.
Ved at bruge modersmålsoversættere får du en person der kommunikerer naturligt med din målgruppe. Det er en væsentlig faktor i lokal branding af din virksomhed. 
Den indbyggede teknologi er designet til at streamline jeres kommunikation. Det er en vigtig del af at skabe et stærkt brand og en tydelig identitet – på alle de sprog, I taler.
Sidst men ikke mindst, har vi brugt en del ressourcer på at gøre det let at kommunikere og dele viden og erfaring.
 
Hvad kan jeg selv gøre?
Viden er alt. Når du opretter et nyt projekt, spørger vi efter nogle detaljer for bedre at forstå jeres budskab.
 
Hvad indeholder min konto?
Kort fortalt, alt hvad du skal bruge til at håndtere alle dine sprogopgaver. 
Det er her du opretter projekter. Du får også et overblik over aktuelle og tidligere projekter og økonomisk information.
Det hele er naturligvis designet til at minimere administration – vi er ret sikre på, at du har bedre ting at bruge din tid på.
 
Hvad hvis jeg ikke er tilfreds med kvaliteten?
Så må vi sørge for, at du bliver det. Vi har skabt en simpel proces til review og opdatering af dit projekt.
 
Hvordan betaler jeg?
Det er også noget, vi har gjort super nemt. Vi har implementeret en af de bedste og mest sikre betalingsløsninger.
 
Hvad hvis jeg har brug for hjælp?
Så er vi her for dig.
Noget kunne tyde på, at folk ikke rigtig elsker uendelige telefonkøer og switchboards – hvem kunne vide ved?! Vi foreslår, at du fanger os i vores chat. Derfra kommer du let frem til den person, der kan hjælpe dig. 
Vi er her 9-17 alle arbejdsdage, og vi svarer altid så hurtigt som muligt. Hvis vi lige er væk fra tastaturet, er det bare at efterlade en besked. 
Du er selvfølgelig også velkommen til at sende os en mail.